Lydværk
Udvalgte Lydværker
Jeg arbejder med fiktion, fortællinger og ord på flere måder – også i forskellige lydformater. Her kan du se læse lidt om – og lytte til – mine udvalgte lydværker.
LYDVÆRK
2026
‘Sydfynske Havvandringer’
3005 Havet
Under udvikling
Sydfynske Havvandringer er en række fiktive lydværker (Audio Walks), der kan opleves af sejlende i det sydfynske øhav fra juni 2026. Havvandringerne er produceret af kunstnertrioen 3005 Havet, bestående af sangskriveren og sangerinden Trine Lund Sørensen, sangskriver og forfatter Stine Arbo Nommesen og forfatteren Nanna Goul. 3005 Havet har inviteret en række sydfynske forfattere og musikere til sammen at skabe stedsspecifikke lydværker til sejlruterne øerne imellem. Lydværkerne er støttet af en række fonde og kan downloades og høres kvit og frit på Baggårdsteatrets app.
Download app’en BaggaardTeatret
hos App Store eller Google Play.
LYDVÆRK
2018
’Spøgelsestække’
- manuskript til radiodrama, AKT 1.
Optaget live på Frederisk Bastion.
Tilgængeligt via soundcloud.com
Manuskript:
Nanna Goul
Instruktør:
Emil Rostrup
Lydscenograf:
Lotte Rose Kjær Skau
Medvirkende:
Tommy Kenter og Kit Eichler
Indspillet:
Frederiks Bastion i København i april 2018.
Pressen skrev:
”Et andet forunderligt hørespil er Nanna Gouls Spøgelsestække. Den tilhører genren dokumentarisk spøgelseshistorie og blev opført og optaget på Frederiks Bastion på Refshaleøen i København i 2017. Her møder vi Harry og Mona, der bor i et spøgelseshus ved Isefjord i Odsherred. Det, der dengang var deres drømmehus, er blevet et mareridt, og det blæser altid ind ad vinduerne, der ellers aldrig er åbne. Mona, der spilles af Kit Eichler, kan hele tiden høre et par træsko i perlegruset på gårdspladsen og en vejrtrækning, der ikke kun er hendes egen, fortæller hun: ”Der var engang én, som fortalte mig, at det ikke er alle mennesker, der kan fornemme den slags. Man skal ligesom have en slags indgang til det, en port. Nogen har porten vidt åben”, fortæller Mona. Det har hun. ”Men jeg har lukket porten”, hvisker Harry, der er spillet af en hæs Tommy Kenter. De har mistet en søn, Mona og Harry, og de er måske blevet skøre, måske bare hjemsøgte, og Eichler og Kenter får ubehaget til at leve helt afsindigt godt. Man vender sig om på den ellers mennesketomme gade, når træskoene nærmer sig i hørebøfferne.”
Anna Raaby Ravn, Weekendavisen, 2019
